Årets lærerplads
Årets lærerplads 2010 er fundet
For det tekniske område blev det Spændende Mad i Jebjerg der vandt konkurrencen.
Martin Ralf Nielsen, som er i lære som ernæringsassistent, har givet følgende begrundelse for sin indstilling:
Min læreplads bør kåres som årets læreplads!!!
Mit navn er Martin Ralf Nielsen. Jeg er 35 år gammel og er i lære som ernæringsassistent.
Mit lærested ligger i Salling – nærmere bestemt i Jebjerg (Spændende Mad)
Jeg startede hos SPAENDENDEMAD.DK i praktik i oktober sidste år.
Jeg har altid godt kunne lide at lave mad, og som tiden gik, kom vi til at snakke om, at jeg skulle i lære. Ejeren ( Ragnhild Mosgaard) var ligeglad med min baggrund, og at jeg mangler noget af 2 fingre på den ene hånd og har et smadret knæ.
Jeg har aldrig følt mig så respekteret og værdsat på en arbejdsplads før, og for første gang nogensinde glæder jeg mig til at tage på job.
Vi gir hinanden morgen-kram og farvel-kram hver dag, bedre samarbejde mellem kolleger og bedre tone tror jeg ikke, man finder.
Jeg har aldrig oplevet at lave noget forkert. Jeg får i stedet for at vide, det laver vi bare om igen eller, det redder vi på en eller anden måde.
På de ca. 5 måneder jeg har været i praktik, har jeg været med til at lave alt det specielle; fx bryllupskager 2 gange og mad til 30 fester på én weekend, jamen det hele.
De sidste 2 måneder har jeg haft ansvaret for hele den varme afdeling, men altid med al den hjælp og opbakning, jeg måtte have brug for.
Et helt igennem fantastisk sted og med helt utrolig gode kolleger.
EUC Nordvest ønsker Martin og personalet hos Spændende Mad i Jebjerg tillykke med kåringen til Årets Læreplads.
02-11-2010
|
| |
|
|
|